Vores erfaring med podcast: Peter Froulund fra Arbejdernes Landsbank

Peter Froulund er branding- og kommunikationsdirektør i Arbejdernes Landsbank. Her fortæller han, om den positive feedback AL Bank får fra kunderne i forbindelse med deres annoncering i podcasts.

Om artikelserien

Vi har spurgt dygtige kommunikationsfolk, partnere og direktører på tværs af brancher om deres forhold til lyd – og i særdeleshed podcasts – i deres arbejde. Læs med og få inspiration og indblik i andres erfaringer med eller betænkeligheder ved virksomhedspodcasten.

1) AL Bank har i lang tid været meget aktiv inden for podcasts, hvor specielt du deltager hyppigt i diverse podcasts om fodbold. Hvad er baggrunden for det valg – har det været en del af en marketing/PR-strategi? 

At Arbejdernes Landsbank er partner på for eksempel fodboldpodcasten, Mediano, er en del af vores marketingstrategi. 

Vi er generelt meget aktive i sponsorering af fodbold, og derfor er samarbejdet med netop podcasten Mediano et godt match for os. Det bliver et troværdigt partnerskab, når vi i forvejen er involveret i superligafodbold i så høj grad.

2) Hvilken feedback har I fået fra kunderne og branchen? Og kan man allerede nu sige noget om effekten af det? 

Vi har fået – og får løbende – god feedback fra kunder. Vi har helt konkrete eksempler på kunder, der nævner vores podcastinvolvering som grunden til, at de har valgt os til som bank.

Vi prøver forskellige former for ”kampagnetyper” af og følger med i effekterne af disse. Vores overordnede konklusion er, at annoncering i podcasts virker godt og bliver taget ganske godt imod.

 

 3) Og så et mere personligt: Hvis du lytter til podcasts, hvilken én lytter du så selv til lige nu?

Jeg lytter til podcast næsten dagligt. Det er både danske og udenlandske, og emnerne spænder virkelig bredt. Hvis jeg skal fremhæve én, så bliver det Genstart fra DR.

Del artiklen

Flere artikler