Vores erfaring med podcast: Stine Darby og Ulrik Kristensen fra EssenceMediacom

Stine Darby er Managing Director og Ulrik Kristensen er Chief Planning Officer hos bureauet EssenceMediacom. De fortæller her om deres overvejelser omkring podcastmediet.

Om artikelserien

Vi har spurgt dygtige kommunikationsfolk, partnere og direktører på tværs af brancher om deres forhold til lyd – og i særdeleshed podcasts – i deres arbejde. Læs med og få inspiration og indblik i andres erfaringer med eller betænkeligheder ved virksomhedspodcasten.

1) Hvordan indgår lyd, herunder podcast, i jeres overvejelser, når I udarbejder løsninger for jeres kunder?

Stine Darby fortæller: 

Lyd indgår i vores overvejelser – men helt klart mest i forhold til radio. Podcast er sværere at sælge ind til vores kunder, fordi det som medie ikke føles særlig kommercielt.

Ulrik Kristensen supplerer: 

Vi ser klart en øget interesse – og også en øget medieallokering til podcastmediet. Men det er endnu ikke et medie, der generelt set medtages på medieplanerne hos danske annoncører.

Vi oplever, at podcast-annoncering kan være mere pålidelig sammenlignet med øvrige mediekanaler. Lytterne vil ofte få opbygget et tillidsforhold til en bestemt podcast eller podcastvært, og når et kommercielt budskab tænkes ind i den kontekst, har det tillidsforhold en positiv afsmittende effekt på brugernes opfattelse af det kommercielle budskab.

 

2) Hvad skal der til, for at I begynder at arbejde endnu mere aktivt med lyd?

Hertil svarer Ulrik Kristensen: 

Vi skal tænke podcast endnu mere strategisk og taktisk ind i vores medieplanlægning. 

Hvilken podcast har et godt kontekstuelt match til det brand vi arbejder med? Hvilken podcast har den rette målgruppe i forhold til brandet, og hvordan kan brandet sikre at fremstå relevant i forhold til målgruppen.

Vi kommer ikke til at se, podcast overtage den reach som for eksempel radio har haft. Men podcasts skal tænkes ind på en anden måde, for de kan noget helt andet end radio. Mulighederne for at sikre relevans og sammenhæng mellem podcastemne og brand er langt større end på for eksempel radio.

Stine Darby tilføjer: 

Hvis man kunne måle effekten, ville det helt klart gøre en forskel, i forhold til hvor aktivt vi arbejder med podcasts. Uanset om det så er effekten i forhold til brand-opfattelse, om det er effekten af salg eller blot effekten af en større opmærksomhed omkring brandet.

 

3) Og så et mere personligt: Hvis I lytter til podcasts, hvilken lytter I så til for tiden?

Stine Darby svarer her: 

Jeg lytter til mange podcasts og elsker det. Jeg lytter primært til danske podcast, for eksempel er jeg trofast lytter af ”Hjerteflimmer for voksne” med Sara Bro og parterapeut Jytte Vikkelsøe fra DR LYD.

Del artiklen

Flere artikler