Flere amerikanere lytter nu til on-demand lyd frem for flow radio

For første gang nogensinde lytter flere mennesker i USA nu til on-demand lyd i stedet for traditionel flow radio.

I løbet af andet kvartal 2023 tippede vægtskålen, og nu udgør on-demand lytning hele 50,3% af al lytning i USA, ifølge de seneste tal fra Edison Research.

Stor stigning i de seneste år

Traditionel radiolytning udgør dermed 49,7%, og det er bemærkelsesværdigt, for det er første gang, at on-demand lytning har overhalet traditionel radio i USA.

I 2015 udgjorde traditionel radio hele 69% af den amerikanske lytning, mens kun 31% kom fra on-demand medier som musikstreaming og podcasts. I løbet af de sidste otte år er den forskel blevet mindre og mindre.

Danmark følger tendensen

I Danmark ser vi stadig mere traditionel radiolytning frem for streaming, men ifølge DR’s medieudviklingsrapport fra 2022 følger vi den samme udvikling som i USA.

Selvom vi ikke har præcise procenter for fordelingen mellem on-demand og traditionel radiolytning i Danmark, ser vi en klar tendens i retning af mere on-demand forbrug og mindre radiolytning. Ugentligt podcastforbrug stiger støt, mens daglig radiolytning falder år for år.

Podcasten er drivkraften

Edison Research peger også på, at netop stigningen i podcastens popularitet er en af de vigtigste faktorer bag udviklingen. Og de forventer, at denne tendens vil fortsætte i fremtiden.

Du kan dykke ned i tallene her 👇

https://www.edisonresearch.com/weekly-insights-8-23-2023-on-demand-audio-passes-linear-audio/?utm_source=podnews.net&utm_medium=web&utm_campaign=podnews.net:2023-08-25

https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/medieforskning/medieudviklingen/2022

Foto: iStock.com / blackCAT

Del artiklen

Flere artikler